Triumph
FEMINA, IN & Q

FORMÅL
Under mantraet ”Reclaim your shape” er det Triumphs mission at give kvinder 30+ år ungdommens smækre figur tilbage. Det er muligt med Triumphs nye kollektion Magic Boost, der består af shapende body, trusser, underkjoler og tre forskellige BH’er med løft. Ved lanceringen ønskede Triumph at engagere danske kvinder, skabe kvalificeret kendskab og trial.
LØSNING
Triumph teamede op med Aller Mediesalg og redaktionerne på FEMINA, IN og Q. De tre medier – alle stærke i målgruppen kvinder 30+ – var nøje udvalgt for at ramme forskellige typer kvinder og dermed skabe forskellige vinkler på mantraet ”Reclaim your shape”.
Løsningen blev en native kampagne, på print, digital og sociale medier. Centrum for kampagnen var et microsite med content udelukkende om Magic Boost, primært produceret af de tre medier. Her var tips & tricks til at finde bedste BH og shapewear, sign-up til en gratis fitting i Triumphs butikker og anmeldelser af Magic Boost af både redaktioner og læsere. Det sidste var en central del, da personlige anbefalinger altid skaber stor interesse hos brugerne. Redaktionerne stod for at rekruttere deltagere til før og efter billeder. På sitet var også Triumphs egne film med Szhirley, der hiver danske kvinder ind fra gaden til en fitting i en Triumph butik.
For at øge det kvalificerede kendskab til Magic Boost og drive trafik til micrositet kørte der sideløbende printannoncering samt redaktionel promovering på forsiderne af FEMINA.dk, IN.dk og Q.dk og på mediernes Facebook og Instagram sider.
RESULTAT
Kampagneperiode: Uge 10-12 2016.
På tre uger fik kampagnesitet knap 50.000* visninger, en reach på mere end 200.000* visninger på Facebook og blev eksponeret overfor de tre mediers 27.000* Instagram følgere. Særligt populært var det at blive testperson for Triumph og efter to dage var der kommet så mange ansøgninger, at rekrutteringen blev stoppet. Printannonceringen nåede 304.000 læsere på tværs af FEMINA, IN og Q**.
*Bruttotal.
** Nettotal.