Det har vores læsere helt sikkert, for madområdet er i en rivende udvikling, og efterspørgslen efter madinspiration stiger stødt. Hos Aller Media er vi specialister i at servere de bedste madtrends og opskrifter. Layoutet er så lækkert, at tænderne løber i vand, og vejen til køkkenet bliver kortere.

Af Mia Bahl Jensen

Mad trender som aldrig før, og efterspørgslen efter ny inspiration til det gode ostebord, det perfekte surdejsbrød eller venindegruppens lækreste brunch boomer.

Hos Aller Media har vi en stærk fagredaktion, Aller Mad, med et hold af specialister, der dagligt følger de nyeste trends på madområdet og sørger for at sætte fokus på mad i størstedelen af vores titler. Lige nu har vi hele 7 populære titler til læseren, for hvem mad er én af de vigtigste købsmotiver. Her tilbyder vi inspiration til alt fra den traditionelle frikadelle-frokost, hurtigretter til børnefamilien eller gourmetmiddage til vennerne i weekenden.

Ifølge Gemius når vi ud til hele 38% af alle indkøbsansvarlige i husstanden på nettet, hvilket er 10% mere end vores nærmeste konkurrenter. Yderligere er vi stolte over at levere 62% af alt læst ”mad&drikke stof” på print blandt lignende udbydere på markedet, som faktisk er hele 30% mere end vores nærmeste konkurrenter!

”Vi dækker madområdet bredt med medier, der henvender sig til alle målgrupper, og vi præsenterer læserne for alt fra almindelige hverdagsretter til udsøgt gourmetmad. Vi sætter en ære i at tilpasse vores kommunikation til de forskellige målgrupper, så vi rammer dem lige i hjertet – uanset om det banker for frikadeller eller for finere fransk madlavning,” siger chefredaktør for Aller Mad, Iben Rouw.

Så mangler du inspiration til markedsføring af dine madkunder? Lad vores madspecialister hjælpe dig med en ny løsning, der kan sætte dig i kontakt med slutbrugeren, hvad enten det er digitalt, print eller SoMe. Vores teamleder på området, Christina Elisabeth Kamman, sidder klar på mail [email protected] eller telefon 26 81 17 63.